Philly, Baltimore, Washington D.C.
Blogindlæg af Niklas.
Philly
Efter at have fået bilen ved JFK lufthavn begik vi os sydpå med destination i Philadelphia. Bilen vi havde fået var uden GPS, men vi tænkte vi kunne købe en senere på turen da der ikke er så langt mellem de to storbyer.
1-2 timer senere, brugt på at køre rundt i det ydre New York og New Jersey køber vi en GPS. Vi finder hurtigt et mål i Philly og kører afsted. Mal kører den første tur og det sker problemfrit. Vi ankommer i byen ved aftenstid og kører lidt rundt for at finde et rimeligt motel. Valget ender på et Travelodge som vi tager to overnatninger ved.
Philadelphia var en mærkelig oplevelse efter alle højhusene, mennesker og trængslen vi havde oplevet i New York. Byen virkede som var den på ferie. De to dage blev mest af alt brugt på at gå rundt og finde nogle steder at spise og se et par attraktioner. Vi var selvfølgelig ved bygningen hvor Sylvester Sallone træner til Eye of the Tiger i Rocky I.
Efter disse dage drog vi mod Baltimore. Vi havde på daværende tidspunkt ændret vores planer lidt og havde bestemt at tage Bawlmer (som det skal udtales) og D.C. i et hurtigt ryk og køre mod Richmond om aftenen til et par overnatninger.
Baltimore
Vores første mål var en noget sær oplevelse. Kursen var direkte mod havnen for at prøve deres fantastiske seafood. Derefter kørte vi rundt og holdte ind for at få noget benzin i tanken. Vi havde ikke turde udfordre skæbnen ved at stoppe i de farligere kvartere i byen, men fik alligevel en smagsprøve på beboernes eksotiske måder at tjene til dagen af vejen.
Da Mal og Anders ikke kunne få systemet i gang kom en mand hen mod bilen. Umiddelbart virkede det som om han ville hjælpe, men han fik hurtigt ændret samtalen. "Hey man, I'm stuck here with my wife and son in the gray car overthere and I don't wanna hear one more time that you'd love to help, but just can't." Vi nåede ikke rigtig at svare før han kørte sin svale videre, "Do you have something against black people? Look man, I've been to Iraq and now I can't afford gas. We're only in this town because I have stomach cancer and I need to go to the hospital. Do you guys believe in the saviour Jesus Christ?" Vi var lettere målløse, men endte med at give ham $30 i alt. Vi havde nu prøvet at blive "conned".
Washington D.C.
Trafikken i DC er et mareridt. Efter at have kørt rundt i et rum tid fandt vi en parkeringsplads og skulle så betale i parkeringsmeteret. Vi havde ikke helt forberedt os på dette og kastede bare alle vores mønter sammen og ned i meteret. Der var præcist en time på uret. Der blev hastet mellem Lincoln Memorial, Washington Monument, Vietnam Memorial, Capitol Hill og vi fik set det Hvide Hus på afstand. Tilbage i bilen og videre mod Richmond.
Richmond
I Richmond boede vi et par dage, men byen var ikke noget særligt.
Besøget var stærkt præget af træthed, men et par enkelte bar-besøg og gå/køre-ture rundt i byen blev det da til. Vi fik også set den lokale flod hvor vi badede lidt og ellers gik på småopdagelse.
Næste blogindlæg: Virginia Beach
På udkig efter inspiration til din næste rejse?
Læs meget mere om USA på KILROY travels' website

