Bare lige for at demonstrere "Arabi fix" fandt vi disse lameller, som vi troede passede perfekt til den elendige futon Naoufal og jeg sover på- men nej, de var for lange. Hvad gør man så, når man ikke har en sav? Jamen man tager da en ganske almindelig kniv fra bestikket og saver løs. Jeg var færdig af grin, selvom de blev en lille smule forundrede over at jeg ligefrem ville tage billeder af det.

Som enhver kan sige sig selv, kom de ingen vegne med det, så dagen efter gik vi i det lokale byggemarked, og lånte en sav.

Vi får gået nogle gevaldigt lange ture for tiden. Det er som om de bliver længere, jo bedre vejret bliver, men det er selvfølgelig også sjovere at gå i solskin, end det er i regnvejr.

Denne gang kommer der en del billeder, nogle taler for sig selv, andre gør ikke.

Denne flotte motorcykel stod, som I kan se i et udstillingsvindue.

I de forskellige parker springer blomster og træer ud, og især disse er jo skønne og se på.

Her vokser blomsterne vildt, og i DK koster de 30 kr. pr. styk i en blomsterhandel.

Og citronerne vokser på træerne. Jeg prøvede at få et bedre billede, men det var i en privat have, og de blev ikke så glade for at jeg kravlede op på deres mur.

Den lange sti bag vores yndlingscenter.

De legoklods lignende ting I ser i baggrunden er så det omtalte center- Mega Park hedder det.

I forlængelse med det center ligger denne vuggestue/børnehave "Chiqui Tin". De har åbent hver dag fra 7.30 - 21.30 INKLUSIV lørdag og søndag. Hvad siger I pædagoger? Var det noget for jer, med et arbejde der?

Igen tog vi en tur til stranden i lørdags, og denne gang fik vi kun en let byge, så det var til at holde ud.

Vi gik hele vejen herfra, og ud til spidsen I kan se i den anden ende- og tilbage igen.

På vej ned af promenaden ligger dette smukke hus, der er bygget ud i vandet, det er dog ikke privatejet, men en form for sanitære for folk til søs.

Denne lille bil holdt også ved promenaden. Så er man da sikker på at boligannoncen bliver set, når man kører rundt med den.

Den kan jo passende tanke op her, ved denne benzinstander, der seriøst lå LIGE før et lyskryds- man stopper bare midt på vejen, og tanker.

Dette smukke hus ligger på Promenaden, og har været ejet af den samme familie i over 100 år. Hvor jeg ved det fra? Fordi der er en lille beskrivelse til hvert af de store huse, med navn på arkitekt, og den familie, der oprindeligt fik det bygget.

Vi rækker da bare tunge af regnvejret- eller.... jeg gør.

Det samme gjorde de mange kommende livreddere, der fik undervisning på stranden. Godt nok havde de våddragter på, men uuuh det så koldt ud alligevel.

En statue, hugget i et stykke klippe- af en Doctor Bilbao?

For enden af turen, kan man tage denne op, for at nyde udsigten som ser ud som følgende:

Fulgte man denne sti, kom med ned til promenaden igen.

Der er der legepladser til alle aldre og "racer" denne her, er til de gamle. Der er en masse motionsredskaber sat op, så de kan komme og træne deres ben, arme osv. Det ser rigtig fint ud, når der sidder en stor gruppe gamle mennesker, og motionere i solen.

Til de unge, under opbygning, udover denne klatrevæg var der også en masse ramper til skateboard, rulleskøjter osv.

Og søreme også en til de firbenede, som der er rigtig mange af hernede. Mohammed skulle forleden forklare mig hvem der styrede i Spanien. Øverst lå kvinden, i midten hunden, og nederst mændene haha.

Jeg skulle tisse, og flygtede ind på nærmeste bar, da jeg skulle trække op, kunne jeg ikke finde dimsen til at trække op med. Det viste sig så at være den snor, der hænger ud af et hul i loftet- kunne de da godt lige have skiltet med.

Når man har gået ca. halvvejs langs den lange flod, har man mulighed for at komme over på den anden side, med denne- hmm "torvfærge" både mennesker og biler kan komme med, og man betaler bare med sit metrokort. Men den prøvede vi sidste gang jeg var her, så denne gang, tog vi denne ------->

Det kostede 30 centimos, altså øre, som I selv kan gange med 7,5- det er ikke meget, men Naoufal foreslog at vi købte sådan en, og levede af at sejle folk over. Men desværre stank den for meget af benzin, hvilket gav mig hovedpine, og udelukkende derfor gør vi det ikke ;)

sikkert ovre på den anden side, mødtes jeg af dette syn- jeg var ved at besvime. Efter en 4 timers travetur vil han have mig til at gå op af alle de trapper? Jeg så mig desperat om efter rulletrapperne, men lige denne gang, var der selvfølgelig ikke nogen.

Heldigvis havde de halvvejs oppe, barmhjertige som de er, stillet en bænk, hvor jeg kunne få luftet fusserne, og nyde den dejlige udsigt.

Denne kærligheds-statue stod øverst oppe.

og når man ser den udsigt, glemmer man (næsten) hvor hårdt det var at komme op.

Tilbage i Barakaldo mødte vi disse to muntre damer, som lige havde optrådt med deres gruppe, i et center for ældre. De stillede gladeligt op som modeller.